Et psykedelisk trancenummer lyder ud af højttalerne. På snoede, kuperede landeveje i Ølstykke kører de. Næsten uden at tænke over, hvad de gør, lytter de til motorens omdrejninger, skifter gear og føler sig frem til koblingspunktet blødere end før. At køre bil er blevet en intuitiv og automatisk følelse.
The Unknown Crew er en gruppe på 20 bilentusiaster, som lever og ånder for deres firehjulede stålkasser. De mødtes gennem Striben - et weekendarrangement, der involverer biltræf efterfulgt af ulovligt gaderæs.